PARTNER INFO

Hermed en vidensbank med alle de informationer, som vi sender til jer. Vi ved der er mange informationer, og vi vil rigtig gerne sikre jer at jeres vej ind i helvede foregår så nemt og smertefrit som muligt.

Så vi håber I vil læse det, og hvis der mangler noget info, så må I endelig sige til.

Ring endelig hvis I har brug for hjælp eller spørgsmål – vi glæder os så meget til at stå på pladsen med jer alle 🔥

BILLETPULJE

Deadline for kontraktuelle billetter var d. 1. april. (dette betyder ikke at din gæsteliste skal være udfyldt med navne, men at I har fået bekræftet ønskede dage og modtaget gæstelisten med rette antal).

Har I spørgsmål til dette, så skal I kontakte Louise –  louise@copenhell.dk

CREW + BESPISNING

Deadline for indmelding af crew antal + bespisning var d. 1. maj. (dette betyder ikke at alle dine folk skal være oprettet, men at vi har antallet)

Har I spørgsmål til dette, så skal I kontakte Louise –  louise@copenhell.dk

KICK-OFF D. 11. JUNI 2026

I har fået en invitation til fælles COPENHELL kick-off på pladsen torsdag d. 11. juni kl. 11.00-13.00.

 

Her får I info, rundvisning og vi giver frokost på pladsen. En rigtig god mulighed for at få styr på detaljerne inden vi åbner porten til årets COPENHELL 2026. I har også fået invitationen tilsendt i mailen.

 

Mødested: Gate 2 (Dette er crew check in – også her I kan få armbånd – se vedlagt kort inkl. parkeringsområde)

 

SU. 4. juni – I skal tilmelde jer direkte til Louise (louise@copenhell.dk)

PARKERINGSTILLADELSER + KØRSELSTILLADELSER

Kørselstilladelser bookes via Louise. Kørsel på festivalpladsen er kun tilladt, hvis det er nødvendigt for leverancer. Parkeringstilladelser fås også via Louise, men der er meget begrænset kapacitet. Begge tilladelser skal placeres synligt i bilruden. Kørsel på pladsen i afviklingsdage: onsdag indtil kl. 10.00 + Torsdag + Fredag + Lørdag indtil kl. 11.00

Adresse + åbningstider

  • Ved kørsel skal I benytte: Refshalevej 183A, Gate 1. Gate 2 er kun for gående.
  • Hvis I skal køre ind på pladsen eller til evt. modtage leverance (husk I selv skal være til stede eller sikre kontaktperson tager imod + husk kørselstilladelse).

Kontaktpersoner – hvor sidder vi på pladsen?

Teamet deler kontor i R.I.P. området – til højre for R.I.P. indgangen.

Her er I altid velkomne.

FOTO- OG VIDEOPRODUKTION

I kan som kommercielle partner på COPENHELL 2026 anmode om et vendor photopass.

Nedenfor er regler og anbefalinger, når I fotograferer under COPENHELL.

Vendor photopass – fototilladelsen gælder udelukkende til dokumentation af egne aktiviteterne i og i umiddelbar nærhed af den noterede stall eller vendor.

Al foto og video skal ske i respekt for publikum, medarbejdere og frivillige anvendes materialet i nogen form for kommerciel sammenhæng, herunder sociale medier, er det dit eget ansvar at indhente samtykke fra medvirkende i henhold til reglerne om GDPR fototilladelsen gælder hverken til scener eller resterende festivalplads passet er kun gyldigt ved notering af det område eller bod, der er tale om.

  • Send venligst din anmodning til din udpegede kontaktperson (Louise Maria Petersen – louise@copenhell.dk) og al info vil følge herefter

 

RETNINGSLINJER FOR INFLUENCERS 

  • En influencer er person, der inviteres af en kommerciel partner til at opleve brandets aktivering på COPENHELL, og som deler denne oplevelse i sine egne kanaler.

 

Hvem er afsender?

  • Når influenceren lægger indhold på sine medieplatforme, skal det fremgå tydeligt, at der er tale om betalt partnerskab/inviteret af/i samarbejde med brandet og ikke direkte med COPENHELL.

 

Akkreditering og billettype

  • Influencere inviteres via partnerens billetpulje. Det gælder også for influencerens eventuelle team. Influenceren har ikke adgang til medarbejder- eller presseområde, men deltager på lige fod med alle andre gæster og kan tilkøbe adgang til VIP-områder.

 

Fototilladelse 

  • Hvis influenceren ønsker at medbringe professionelt udstyr (for eksempel kamera, mikrofon etc.), skal der søges om tilladelse til dette senest den 4. juni. Det gøres ved at skrive til partnerens kontaktperson i COPENHELLs kommercielle afdeling (louise@copenhell.dk). Uden en tilladelse vil der ikke kunne medbringes foto- eller optageudstyr på festivalen.

 

Eksponering af artister

  • En influencer må IKKE tagge eller på anden måde kommunikere om det inviterende brand (i samarbejde med/inviteret af etc.), hvis der lægges billeder/video/stories/andet content op af en artist på COPENHELL. Influenceren må gerne på lige fod med alle andre gæster poste fra koncerter, men brandet må ikke videredele dette indhold eller være nævnt på nogen måde.

 

Indmelding af influencere

  • COPENHELL skal godkende alle influencere, som inviteres til festivalen.

 

Materiale til godkendelse

  • Materiale, der bliver produceret i samarbejde med partneren til udgivelse under og efter festivalen, skal godkendes af COPENHELL, inden det det udgives. Materialet sendes til presse@copenhell.dk

 

Generelle retningslinjer for foto og video

COPENHELL henstiller til at: GDPR-regler overholdes

 

  • Udvise respekt over for COPENHELLs publikum og kultur
  • Udvise sund fornuft og dømmekraft i situationer, hvor der måtte være tvivl om, hvorvidt festivalgæster ville synes om portrætteringen af dem

 

COPENHELL tolererer ikke latterliggørelse eller nedsættende dækning af hverken enkeltpersoner eller bestemte publikumsgrupper, som fokuserer på folks udseende, adfærd eller personlige egenskaber.